Fællesarragement: PH - DcH - Schæferhundeklubben

Lørdag d. 1. september 2018

En dejlig dag i fællesskab med Politihundeklubben og Schæferhundeklubben.
Blandede hold fra de tre klubber blev sendt ud til 9 poster.
Første post var ved Schæferhundeklubben hvor hundene skulle kravle over træstammer, over balancebom og balancevippe og gennem betonrør.
Anden post var ved PH, hvor hunden skulle dykke efter en pølse i en spand, og hundeføreren skulle fange et æble med munden i en anden spand med vand.
Tredje post var på cirkuspladsen, hvor hundene skulle lave en apport.
Fjerde post var ved det gule pumpehus hvor hundene blev udsat for et “spøgelse”, der var vist kun en hund der blev forskrækket.
Femte post var på en plads ved stien ved indrefjorden, Hvor der skulle laves indkald, hvor hundene skulle løbe mellem 4 skåle med godbidder for at komme hen til hundeføreren. jeg tror ikke der var mange hunde, der ikke blev fristet til at gøre holdt ved skålene inden de kom hen til hundeføreren.
Sjette post var på stien lige før broen ved indrefjorden, hvor hundene skulle søge efter en genstand.
Syvende post var på Tornskadevej, hvor hundene skulle løve gennem et fast rør og gennem et rørmed pose.
Ottende post var på den “gamle” flyveplads, hvor Bjørn og Inge havde stillet et bord op med 10 genstande. Det var så en prøve til at teste hundeførerens hukommelse, man fik 10 sekunder til at se genstandene, så blev de dækket til og man skulle nævne alle de genstande ,man kunne huske.
Niende og sidste post var ved schæferhundeklubben, hvor der blev opsat et antal kegler, hvert hold skulle køre slalom gennem keglerne, En hundefører og en hund blev sat i en trillebør, en anden hundefører skulle kører trillebøren med bind for øjnene. Hundeføreren i trillebøren skulle dirigerer ham eller hende med bind for øjnene, det var ikke lige let for alle.

Som det ses på billederne, fik vi en hyggelig dag i fællesskab med Politihunde klubben og Schæferhunde klubben.

Vi sluttede af med uddeling af præmier, kaffe og kage og eller øl og vand og en snak.

Det var en sjov og hyggelig dag , jeg håber mange flere deltager næste år.

Jørn

Luk menu